Velkommen til HELGETOFTEN

Beliggenhed:

Haveforeningens navn er HELGETOFTEN, som er beliggende i Nyborg, tæt på det gamle naturskønne voldanlæg og samtidig meget tæt på byens liv og indkøbs muligheder.

Forbundet:

Vi har siden 1925 været medlem af kolonihaveforbundet og er dermed en af landets ældste kolonihaveforeninger. Vi tilhører Sydøstfyns kredsen i kolonihaveforbundet.

Foreningen:

Foreningen tæller 93 havelodder, hvoraf nogle af haverne er anlagt i lettere kuperet terræn, og i forskellige stilarter, alt efter temperament, ønsker og behov.

Nogle haver er anlagt som nemme haver med større hus, græsplæner og højbede, og andre er i gammel klassisk kolonihavestil, med et lille hus og stor nyttehave. Kort sagt er vi en forening der spænder bredt.

Men vi har alle det tilfælles, at vi hygger os med socialt samvær og finder adspredelse i dagligdagen ved at pleje vores haver.

Havearbejde er medicin for sjælen, og giver mad på bordet. Så enkelt er det.

Vi er afgjort et besøg værd.